Alt om din løn

Din løn når du er ansat i en kommune eller region

Se hvad din aktuelle lønsats er i vores lønoversigter, find pensionssatserne, tillæg og meget mere.

Din løn afhænger af en lang række faktorer. Dine opgaver, dine kvalifikationer og meget mere har indflydelse på hvad du skal have i løn. Du kan læse alt om løn for kommunalt og regionalt ansatte her. I lønoversigterne finder du eksempelvis løn for chefer og ledere i kommuner og regioner, løn for lægesekretærer og lægesekretærelever, løn for tandklinikassistenter, løn for kontorelever og mange andre faggrupper.

Når du er ansat i en kommune eller en fælleskommunal virksomhed, er du omfattet af HK Kommunals overenskomst med KL.

Du kan se hvad din løn er på de forskellige løntrin, se din pensionssats og få overblik over forskellige typer af tillæg i oversigten. Den bliver opdateret hver gang der sker en ændring i din løn som følge af det, der er aftalt i overenskomsten. Skal du bruge den tidligere lønoversigt kan du finde den fra april 2026 her.

Når du er ansat som lægesekretær på et hospital, i administrationen på regionsgården eller i et andet job i en af landets fem regioner, der er dækket af HK Kommunals overenskomst, kan du finde din løn i oversigten her.

Du kan se hvad din løn er på de forskellige løntrin, se din pensionssats og få overblik over forskellige typer af tillæg i oversigten. Den bliver opdateret hver gang der sker en ændring i din løn som følge af det, der er aftalt i overenskomsten. Skal du bruge den tidligere lønoversigt kan du finde den fra april 2026 her.

Mangler du en lønsats? Find den med satsfinderen!

Satsfinderen er et redskab der gør det nemt og hurtigt for dig, når du skal slå op i løntabellerne.

Sådan er din løn sat sammen

Din løn består af en grundløn samt eventuelt også en del funktionsløn, kvalifikationsløn og områdetillæg. Herudover kan du også have en aftale om resultatløn, men det er sjældent, med mindre du er chef eller leder. Lønsystemet, som både kommuner og regioner bruger, bliver kaldt lokal løndannelse.

Birthe er assistent i Aarhus Kommune, er på grundlønstrin 22 og har en kommunom (kvalifikationsløn) samt 7 års erhvervserfaring (6 kvalifikationsløntrin) og får også funktionsløn, fordi hun er tillidsrepræsentant.

OBS: Tallene i eksemplet afspejler ikke nødvendigvis de seneste lønstigninger, men skal blot illustrere lønsammensætning.

Forstå begreberne i lønsammensætningen

Grundlønnen

Grundlønnen er den centralt aftalte løn for den enkelte stillingsgruppe, som er afhængig af hvilken uddannelse man har. Grundlønnen dækker over de funktioner en medarbejder i en basisstilling er i stand til at varetage som nyuddannet/nyansat/uerfaren. Ofte skal det aftales, hvilken grundløn der skal bruges til stillingen.

Funktionsløn

Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn aftales lokalt og baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling eller stillingsgruppe. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for stillingsgruppens grundløn. Det kunne eksempelvis være budgetansvar eller sagsbehandling med mere.

Kvalifikationsløn

Kvalifikationsløn ydes ud over grundlønnen og eventuelt funktionsløn. Kvalifikationsløn aftales lokalt og er baseret på dine kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.

Resultatløn

Resultatløn er baseret på opfyldelse af bestemte målelige eller konstaterbare resultater enten kvantitative eller kvalitative karakter for den enkelte eller en gruppe. Det er oftest chefer/ledere, der har resultatløn som en del af deres lønpakke.

Se, om du skal have et områdetillæg

Områdetillægget er et tillæg til din grundløn, der afhænger af, i hvilken kommune din arbejdsplads ligger. Der findes fire områdetillæg. Det er ikke alle kommuner, der har et områdetillæg, så hvis din arbejdsplads ikke er på listen, betyder det, at din grundløn ikke har noget tillæg.

Områdetillæg 1 Esbjerg, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Kalundborg, Kerteminde, Korsør, Nyborg, Næstved, Odense,Skanderborg, Slagelse, Sønderborg og Aalborg.
Områdetillæg 2 Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Aarhus.
Områdetillæg 3 Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.
Områdetillæg 4 Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
Grundløn Alle andre kommuner

Skal du skifte job? Her er hvad du skal være opmærksom på

Hvilken løn skal du have? Hvis stillingen er slået op uden oplysninger om grundløn eller samlet lønniveau, så tag kontakt til arbejdspladsen og spørg om dette. Som regel er der allerede en aftale om stillingens grundløn og måske funktionsløn.

Spørg HK, hvis du er i tvivl. Du kan tage kontakt til din lokale HK-afdeling eller tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, der har et godt kendskab til lønniveauet.

Gør dig nogle overvejelser om dine lønkrav. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvilke lønkrav du vil stille. Når du skal vurdere lønnen, så se bl.a. på:

  • dit kendskab til sammenlignelige stillinger
  • lønniveauet på arbejdspladsen
  • om du har særlige kvalifikationer
  • om der er funktioner, der ligger udover det sædvanlige i stillingen
  • lønnen for overordnede eller underordnede.

Lønnen skal aftales. Det er vigtigt, at få arbejdspladsens løntilbud skriftligt, inden du accepterer stillingen, og evt. siger din nuværende stilling op. Lønnen skal aftales med HK-afdelingen eller tillidsrepræsentanten, inden den er gældende. 

Det allerbedste er naturligvis, at det er sket, inden du accepterer stillingen. På den måde undgår du risikoen for misforståelser, som HK Kommunal af erfaring ved kan opstå, hvis løntilbuddet ikke er helt præcist og bindende.

Løn for chefer og ledere i kommuner og regioner

4 gode råd om lokal løn

  1. Vær åben omkring din løn og foreslå dine kolleger, at de også skal være det.
  2. Sæt ord på dine kompetencer og opgaver. Hvad kan jeg, som stikker ud? Hvad har ændret sig, siden sidst du fik forhandlet løn?
  3. Tal med din tillidsrepræsentant, det kan hjælpe dig til at få sat ord på dine kompetencer, hvis du selv synes, at det er svært.
  4. Nogle gange er der perioder, hvor man skal løbe stærkere; hvis der f.eks. er en ledig stilling, ens kollega er på barsel eller lignende. Gå til din tillidsrepræsentant og snak om det, når det sker. Det er bedre, end hvis man først gør opmærksom på det fem måneder efter, når der er lønforhandling.